Kawaiiiiiiiii

Nu har jeg efterhånden fået en del mails, beskeder og andet, hvor der er klager over manglende blogindlæg. Så her kommer det! Grunden til at jeg ikke har skrevet før er, at jeg simpelthen ikke har haft tid! Jeg vil prøve at få skrevet et indlæg 2-4 gange i løbet af måneden, sådan cirka!
Mest stillede spørgsmål:
Har du det godt? Ja, jeg har det helt igennem fantastisk! Men det kører op og ned. Sådan "Japan er fantastisk. - Jeg savner Danmark. - Japan er fantastisk. - Jeg savner Danmark" men det er virkelig dejligt her!
Er sproget svært? meget! læs videre og du vil forstå! 
Får du mad nok? Kan du lide det? Jeg spiser heeeele tiden.. Og det er mega lækkert! En meget vigtig sætning jeg har lært er "おなかがいっぱいです。" (Onaka ga ippai desu.) som betyder "jeg er mæt." for ellers bliver man ved med at få mad! 
Er det varmt? Et ord: JA. Men aircondition er min allerbedste ven for tiden!

Kort om hvad jeg har lavet!
Fra lørdag d. 11 august til søndag d. 19. august har jeg sovet ved den tyske udvekslingsstudent, Emily, så det er derfor. Lørdag aften var vi til Rotary festen, hvor jeg havde kimono på (jeg har desværre ingen billeder, da mit kamera har været væk siden jeg ankom! Men er fundet nu!).
Den egentlige grund til, at jeg skulle ses med Emily var, at hun havde meget hjemve. Og det havde jeg også! Det er virkelig en forfærdelig følelse, men alle siger det er helt normalt. Og mens jeg har været sammen med Emily har jeg ikke haft den mindste smule og jeg synes heller ikke det er så slemt længere. Tiden flyver jo afsted! Tænk engang, jeg har næsten allerede været her i 2 uger!!
Emily, to af hendes værtsbrødre (hun har 3) og mig tog toget for at mødes med "ROTEX" (som er for tidligere udvekslingsstudenter). Det var nogle rigtigt søde, unge mennesker! Og 3 af dem havde endda været i Danmark! Nøøj, hvor var det fantastisk at høre dansk igen.
Forresten, sproget er stadigvæk rigtig svært. Alle de andre udvekslingsstudenter kan allerede en masse, og jeg føler bare jeg ikke kan noget! Men som min dejlige ven Patrick sagde, jeg skal ikke sammenligne mig med de andre, men se i forhold til hvor meget jeg kunne i starten. Og når jeg gør det, synes jeg, at jeg har lært meget! På 13 dage har jeg lært at tælle til 999, de fleste af farverne, månederne, dagene, en del navneord, høflighedsfraser som "tak for mad" "godnat" "har du det godt?" "hyggeligt at møde dig", jeg har lært det ene af de tre alfabeter - hiragana (jeg kan både skrive og læse det) etc. Så jeg synes faktisk det er helt okay. Jeg skal dog stadig tænke mig om ved alting, der er ikke noget som ligger fast ligesom ved dansk.
En anden ting er at det er virkelig forvirrende med sprogene. Først og fremmest fordi min ordbog, jeg skal oversætte alt til engelsk og derefter til japansk. Når min værtsfamilie slår et ord op, finder hvad det betyder på engelsk skal jeg igen oversætte til dansk. Heldigvis er jeg NÆSTEN flydende i engelsk efterhånden, så det er til at overleve! Men jeg vrøvler virkelig rundt i det, for med Emily snakker jeg engelsk, hvis jeg ikke kan et ord, siger jeg det på tysk eller dansk. Med hendes familie snakkede jeg japansk / engelsk. Når jeg skriver med folk i Danmark skriver jeg dansk. Med de andre udvekslingsstudenter snakker jeg engelsk, nogen få dansk. Så jeg har flere gange taget mig selv i at snakke dansk til Emily, engelsk til danskere osv. Det er simpelthen så forvirrende haha!

Jeg må nok også lige fortælle, hvad jeg har lavet sammen med Emily og hendes familie!
Mandag d. 13. august startede der en festival, kaldet "obon". Det er en festival for de døde, kan man vel sige. De siger at de døde kommer ned på jorden og er der i to dage, indtil de tager tilbage til himlen. Vi tog i tempel og bad, tændte røgelsespinde, slog på små gong-gong'er, vaskede deres grave og sådan noget! Det var faktisk utroligt spændende! Man giver så gaver til ens afdøde familie, som penge, mad, ting og andet.

Et billede af Emily og jeg i Tokyo! 

Emily, hendes yngste bror Sanshiro (han var på udveksling i México) og mig tog også lige en tur til Tokyo! Som faktisk er en utrolig fed by, men med utroligt mange mennesker! Der var også overraskende mange "gaijins" (udlændinge).
Udover det var Sanshiro også så sød, at tage os med til en forlystelsespark med karruseller! Han snakker ikke engelsk, så vi har lidt svært ved at kommunikere, også fordi han er ret genert på en måde (han vil ikke tegne tingene, forklare med armbevægelser osv). Men jeg synes stadig det var utrolig sødt af ham! Og vi havde det virkelig sjovt sammen alligevel. Da vi skulle hjem fra Tokyo, faldt Sanshiro i søvn i toget, så vi kom ikke af det rigtige sted og blev nødt til at tage et andet tog tilbage hahaha! :P

Emily, hendes værtsmor, -far, Sanshiro og jeg besøgte også en by, der hedder Nikko, hvor der ligger nogle templer. Det er templerne, hvor den 1., 2. og 3. kejser boede, så vidt jeg har forstået. Templerne var utroligt smukke! Det er helt ubeskriveligt. Alverdens figurer, mønstre og farver indhugget som udsmykning! Perfekt ned til mindste detalje. Der var også fyldt med buddhistiske figurer (tror jeg), det er lidt sjovt. Af en eller anden grund, ser de allesammen MEGET vrede ud!

Mig, Sanshiro og Emily!

Vi er ved at ønske / bede til guderne. Så kaster man nogle penge ned, bukker to gange, klapper to gange i hænderne, lukker øjnene og beder, bukker engang og så er det de næste i køen! 

En indgang til et af templerne!

En af de vrede buddhistiske guder jeg nævnte!

Og så er naturen virkelig smuk!

Underlige ting jeg har fået at spise siden sidst; vandmelon, hvor vi dryssede salt på! Hvilket er helt normalt her. Fanta med vindrue smag, meget meget specielt vil jeg godt sige! Så har vi grillet østers, nogle røde/lilla/orange muslinger og nogle andre slags. Det var faktisk utrolig lækkert!! Alle muslingerne var helt friske og nyfanget. Det vil jeg prøve at lave når jeg kommer hjem! men faktisk synes jeg det meste af maden er utrolig lækker, og det er virkelig spændende og grænseoverskridende, at prøve så meget nyt. Også fordi jeg ikke altiiiiiid liiiige ved, hvad det er jeg spiser.

Japan og Danmark? Hvilke forskelle er der egentlig? 
Den her er faktisk lidt svær at besvare for mig, da jeg allerede er ved at vende mig til det hele.. Men hvis I har nogle fordomme eller noget I tror om Japan, så må I da meget gerne skrive til mig, og så vil jeg forklare, hvordan det er :D. Men ja, de kører i venstre side af vejen, ligesom i England! Men det virker normalt for mig nu. De smasker og slubrer når de spiser nudler (de synes det er underligt, når jeg ikke gør det.) Alle japanere er utroligt slanke! Det er helt utroligt. Hm tja. Og nå ja, så synes de allesammen jeg er utrolig kær. Man kan hele tiden høre folk sige "KAWAIIIIII" når man går, eller også siger de det til mig. Kawaii betyder kær/sød. Det er ret specielt! Men man vender sig vel til det ;) + de synes allesammen mine øjne er iiih så smukke, og jeg er iiih så smuk. Det er altså ret sjovt, at få så meget opmærksomhed! :D

JEG FØLTE MIT FØRSTE JORDSKÆLV I DAG! Vi sad og spiste aftensmad, og så pludselig begyndte jorden at ryste. Det var 3 på richter-skalaen. DET VAR SÅ SEJT.  Jeg kommer ikke til at sove i nat, for det var bare så mega sejt!
Og jeg har set de smukkeste og flotteste lyn her for et par dage siden!
Og jeg ved ikke om der er mere. I må gerne stille mig spørgsmål, hvis I har nogen.

Mange knus og kram Helena! Og jeg håber I allesammen har det godt og nyder den danske sommer (har hørt det er ret så varmt ligenu).

Spiser spejlæg med pinde!

Så alle sammen!

Nu er jeg i Japan. Det er ulideligt varmt! Lige nu er klokken halv ni, og jeg er allerede ved at dø af varme..
For lige at fortælle om turen:

Jeg kørte til København søndag morgen, hvor vi lige gjorde stop omkring Odense så Hendrik (min bror) kunne spille fodbold, og så havde jeg lige tid til at sige farvel til de søde DSU’ere! Derefter kørte vi til København. Mit sidste aftensmåltid bestod af indbagt laks og ris, mhhh mums. Mandag morgen (6. August) stod vi op klokken fire og kørte mod lufthavnen halv seks. I lufthavnen var Niels der allerede og kort efter fik vi lov til at aflevere vores bagage og få boarding pass. Så var det tid til at sige farvel.. L

Vi fløj til Frankfurt, hvor vi fandt et sted at spise (spaghetti bolognese!). Bagefter måtte Niels og jeg med hvert vores fly, øv! Men heldigvis skulle 3 tyske udvekslingsstudenter også med mit fly, den ene bor i mit distrikt (Emily). Men jeg sad ikke sammen med dem. Jeg sad mellem en japansk kvinde og en tysk mand. Jeg endte dog med at snakke med den japanske kvinde, hun var dygtig til engelsk og havde boet i Frankrig mens hun studerede.

Vi ankom til Tokyo Narita airport og var alle fire meget spændte! Vi fandt vores bagage og begyndt at gå mod udgangen. Da vi kom til udgangen stod der en kæmpe velkomstkomité med skilte med vores navne på! Jeg satte mig ud i bilen med mine værtsforældre, en dame fra Rotary-klubben som kunne en smule engelsk og en japansk mand fra Rotary klubben.  Vi skulle køre i ca. To timer. Undervejs fik jeg at vide, at jeg skulle hen og have lavet et kort i local city mall og bagefter skulle vi til Rotary møde, hvor jeg skulle præsentere mig selv på Japansk!! Det var ikke lige noget jeg kunne overskue, eftersom jeg på det her tidspunkt ikke har sovet i ca. 24 timer. Dagene før har jeg heller ikke sovet meget, fordi jeg skulle pakke.

I Rotary klubben kom alle hen for at snakke med, og jeg forstod ikke et ord! Jeg fik en ”kasse” (der var låg på og det hele) med mad i. Jeg aner ikke hvad jeg spiste! Kun en af tingene,  rå blæksprutte..

Lidt senere kom der så en amerikansk fyr, som har været her for fire år siden. Han snakkede heldigvis engelsk til mig, ahah!  De sagde så ”Herena Maria Christensen-san” og jeg gik op til talerstolen. Der var mikrofon og det hele! Jeg fik præsenteret mig, men jeg er sikker på jeg lavede nogle fejl. Men jaja! De  kom bagefter og sagde det var meget flot.

Så kørte vi hjem til mine værtsforældres hus (værtsmor hedder Chizuru og –far hedder Takumaza). De har en søn, men han bor ikke hjemme. Han er gift og har 3 små drenge. Deres hus er egentlig rigtig flot, men ret småt som alle japanske huse. Jeg har eget værelse og et slags ”walk-in-closet”. Chizuru begyndte med at hjælpe mig med noget japansk. Det er lidt svært, for de snakker ikke engelsk og jeg snakker ikke japansk. Men de er enormt søde!

Til aftensmad fik vi alle mulige små retter, som man så tager lidt af hvert med. Både i Rotary-klubben og her skulle jeg selvfølgelig spise med pinde! Det er virkelig svært!! Men jeg er blevet bedre til det. Vi fik rå tun, kyllingevinger,  ris, salat, karamelliserede kartofler og alt muligt andet! At drikke fik jeg en eller anden kold kinesisk the med isterninger i.

Jeg tror man skal vænne sig til maden..

Bagefter var det bare i bad og på hovedet i seng! Jeg var så træt!

Chizuru vækkede mig i dag klokken 7.30, så gik jeg i bad og derfor op for at få morgenmad. Det er første gang jeg har spist spejlæg med pinde vil jeg pointere! Hahaahah. Så underligt!

I dag har jeg ”fri” siger Chizuru. Hun vil gerne have jeg går rundt i kvarteret og lige får det set, så det vil jeg gøre. Og så se om jeg kan lære noget  Japansk. Det er virkelig frustrerende ikke at kunne noget og jeg troede ikke det var så svært! Nå men.. Jaaa. Jeg dør af varme. Når vi skal have det køligt sætter vi aircon til på 25-28 grader! Så det siger lidt om hvor varmt det er.

På lørdag skal jeg for resten til fest i Rotary-klubben, hvor Chizuru har sagt jeg skal have kimono på! Og at jeg må få den med hjem til Danmark! Jeg skal bo her i 2 måneder og derefter flytte videre. Ham fra Amerika, sagde jeg skal være glad, jeg har fået nogle gode værtsfamilier. Så det er godt. Jeg skal med Shizuru og Takumaza, og deres voksne søn (+ hans tre børn) på et eller andet japansk-afslapningsferiested noget i slutningen af august. Skal nok blive spændende!

Knus og kram!

Jeg pakker mit liv ned i en kuffert!

Hejsa!
Det bliver lige et kort lille indlæg det her! Jeg står i alt pakkerodet, klokken er snart midnat og jeg skal køre mod København om små 9-10 timer! Jeg håber dog på at få noget søvn!
De sidste par dage har jeg brugt på at lave nogle hjemmelavede pins. Det skulle være noget som repræsenterer Danmark, og som ikke alle andre lande i forvejen har! Jeg valgte at lave en rød legoklods, en tuborg-kapsel (min yndlings-øl!) og så noget gavebånd med dannebrogsflag og en 1-krone limet på! Jeg brugte sådan noget utrolig stærk lim, og det er altså ikke sjovt når det begynder at klistre på fingrene! Især ikke når man sidder og spiser pizza med bestik. Kunne jo næsten ikke få gaflen af hånden igen ;) Men her er så resultatet, efter timers kamp;

Udover det har min første værtsfamilie skrevet til mig, de forstår ikke et ord engelsk! Haha, det skal nok blive sjovt!

Jeg pakker, pakker ud igen, pakker, pakker ud, pakker, pakker ud. Jeg kan simpelthen ikke få det med jeg vil! Det er så svært!! Men jeg tror jeg får styr på det i løbet af de næste 3-4 timer. Jeg skal jo nærmest pakke helt mit liv ned i én (eller to) kuffert(er). Jeg har slet ikke lyst til alt det her! Og jeg kan ikke finde noget som helst, - vidst også en af grundene til det tager så lang tid. Mit værelse er også bare virkelig rodet! Og jeg er så træt! 

Og .. Godnaaaaaaaaaaaaat!