Disneyland og mistet mastercard!

Hej igen!
Siden jeg sidst skrev, er der selvfølgelig sket en del. Japan er nu officielt blevet koldere, selvom det i dag er ret varmt. Det er i dag torsdag d. 8. November og jeg har fri fra skole! Fordi de andre har test. Så jeg sov til klokken 10, stod op, spiste morgenmad og tog ud at shoppe med mine værtsforældre. De købte noget lækkert tøj til mig! Tak!
Men lad os starte fra begyndelsen. Jeg har haft en del Rotary på det sidste. Vi havde en orientation, hvor de brugte 20 minutter på at fortælle os vi ikke må farve os hår. Kun sort, det er helt okay! Hvilket ikke giver nogen mening. Bagefter tog inboundsene ud at spise, men jeg var så sød at tænke på ”vi skal da invitere de kommende udvekslingsstudenter også!” så stort set alle af dem var også med. Vi var på en lækker (og billig) italiensk restaurant! Mums. Bagefter tog mig, Jasmine (Florida), Sara (Finland), Martin (Sverige) og Sumi (Korea) på karaoke. Har vi overhovedet det i Danmark? Hvor man lejer et rum og fyrer den max af til diverse sange? Det er i hvert fald mega sjovt! Og det gør ikke noget man ikke kan synge, som mig, det gør det ofte bare meget sjovere.


 Så var der en pige fra min klasse, Fujiko, som spurgte om jeg ville med til Disneyland sammen med nogen af hendes veninder. Og det ville jeg selvfølgelig gerne!  Så vi mødtes meget tidligt en mandag morgen (vi havde fri fra skole). Og tog mod Disneyland. Det var Fujiko, mig og to andre piger fra en af parallelklasserne. Det tager ca. 1 time i tog at komme til Disneyland. Og når man kommer til Disneyland stationen er man IKKE i tvivl  om, hvor man er. For der er utroligt mange som har klædt sig ud som disneyfigurer for at tage i Disneyland. Nogen har bare nogle Mickey Mouse ører,  men andre er gået all-in.  Temaet var Halloween, så hele parken var pyntet op og det var simpelthen så fedt! Da jeg først var gået ind gennem indgangen til parken og havde fået købt billet, var jeg utroligt latterligt glad. Mine tanker var ”JEG ER I JAPAN. JEG ER I TOKYO. JEG ER I DISNEYLAND. Det her er viiiiiildt” og det var vildt! Det er stadig ikke gået op for mig, at jeg rent faktisk bor i Japan..

Nogle folk som havde klædt sig ud.

Søde piger foran Disney-slottet!

Dumbooooo!

I parken kom der jævnligt kæmpe parader med halloween, hvor vognene var pyntet og disneyfigurerne dansede rundt på dem. Det var mega sejt! Og hele parken var pyntet op, med grinene græsker over det hele. Om aftenen var der endda også fyrværkeri! Og vi fik Mickey Mouse is! Der var rigtig meget kø til alle forlystelserne (nogengange stod vi i kø i 2 timer). Men den vi stod længst i, var også min yndlings! Peter plys. Den var simpelthen så sød. Vi var først hjemme ved midnat, så dagen efter i skolen, var jeg kanon træt.
Dagen efter skulle jeg til Rotary møde, om aftenen. Jeg havde selvfølgelig ikke taget kamera med, for jeg troede bare det var det sædvanlige sted. Men neeeej.. Det var på et kæmpe bryllups palads, og det var så smukt! Stor hvid bygning, med rød løber, springvand, gigantiske lysekroner, mahogni døre og stole.. DET VAR SÅ SMUKT! Og så ærgeligt jeg ikke havde mit kamera.

Mand som dansede drage ting.
Júlia, mig, Sara, Sumi.

Mig, Masaki, Júlia, Sara og Sarah. Jeg elsker det her billede!

Nogen Rotex, nogle udvekslingsstudenter og nogle japanere!

Kartoffel ting som skulle kastes ned i jorden så de gik i stykker.
Mig, Yasuho (Rotex. Var i USA), Júlia og japansk fyr!

Koreansk dessert. Muuuuums

Sammen med de andre udvekslingsstudenter skulle vi ud og arbejde! Det var dog kun mig, Júlia (Brasilien), Sumi (Korea), Sara (Finland) og Sarah (Schweiz) som kom. Men jeg troede bare det var et almindeligt Rotary møde, men vi blev sat af in the middle of nowhere, og skulle begynde at grave kartoffellignene ting op fra jorden. Dog kun i 10 minutter. Så skulle vi give en kort præsentation af os selv, og så var der mad! Læææækker lææækkker grillet kød, yakisoba, ris, brød og alt muligt. Der var en masse mennesker, rotarianere, inbounds, outbounds, Rotex, universitetsstuderende, nogle små søde pigespejdere. En af de japanske universitetsstuderende kom hen og snakkede mig, og han var rigtig sød! Han hedder Masaki. Vi snakkede meget med ham og også en del med hans venner. Det var så sjovt! Vi spiste, grinede, snakkede, tog billeder, dansede, sang og alt muligt. Ham håber jeg på at se igen! Og når ja, inden vi skulle spise, kom der sådan en mand i kimono med en saxofon og spillede lidt. Han gav så nogen af os en Gong-gong. Júlia fik en gong-gong og jeg fik en stav så jeg kunne slå på den. Vi skulle holde en bestemt rytme og så tog han et dragehoved på og dansede rundt. Jeg tror det er en eller anden slags japansk dans, tradition, kunstart eller noget. Det var i hvert fald enormt sjovt!
Vi tog bussen tilbage til stationen og havde et par timer at slå ihjel før vi skulle mødes med outbounds og hjælpe dem med deres application på engelsk. Så vi besluttede os for .. KARAOKE! Vi havde også en enkelt Rotex med, hun hedder Aki og var i Korea. Så vi havde jo to koreanere.. Så vi besluttede os for Koreansk dessert! Og det har jeg ikke fortrudt da. Nøj hvor var den god.

Sara (Finland) har 2 australiere på hendes skole, som kun er her i 3 måneder, og de har knap en måned tilbage. Så jeg tog ud at spise med den ene australier og Sara, og det var møj hyggeligt. Men som sædvanlig.. Så endte vi på McD! Næsten hver gang jeg er ude med udvekslingsstudenter ender vi på McD. Det er forfærdeligt hahahah.

Da jeg skulle hjem kom jeg til at kigge i min pung, fordi jeg kun havde 100 yen (svarer til ca 7 kr). MEN MIT MASTERCARD VAR VÆK! Og jeg ved ikke hvor det er. Flot. Katastrofe. Aj, jeg var faktisk helt rolig, enten skulle det nok dukke op, og ellers skal det jo bare spærres, større problem er det jo ikke.

og jeg har nu været i Japan i 3 måneder. Det er vanvittigt. Tiden går jo hurtigt! Men sproget er stadig kanon svært, og jeg føler ikke rigtigt at jeg udvikler mig. Men jeg håber bare på, at det bliver bedre. I går da jeg var ude at spise med min værtsfamilie, spurgte servitricen, hvor jeg var fra og hvor længe jeg havde været i Japan osv. Min værtsfar fortalte så, at jeg ca. Forstår 40%. Men føler jeg ikke! Nærmere omkring de 1% hahahah.

Jeg tror det var nogenlunde det.

Knus og kram Helena.