onsdag den 29. maj 2013

2 månder.. ups


Heeej!
Jeg har ikke skrevet i .. 2 måneder nu? Jeg synes ikke rigtigt jeg har kunnet overskue det og har virkelig haft en masse at lave. At jeg ikke har haft tid, er en løgn, for det har jeg. Så det her indlæg bliver nok rimelig langt, men i må jo skippe nogle parter, hvis det er det i vil. Vil lige påpege at jeg har taget 1500 billeder siden jeg sidst opdaterede, shiiit.

岡山県, Okayama – besøg ved min amerikanske ven Keegan.
Jeg fik lov til at tage en uge til Okayama, for at besøge min amerikanske ven, Keegan, fra Florida. Han bor i et tempel, så det skulle jeg også! Det var MEGET anderledes, og meget strikt. Hvor jeg bor er hverken Rotary eller værtsfamilierne specielt strikte (i forhold til at vi er i Japan). Jeg må fx gerne drikke øl, være sammen med venner, have sleepovers med drenge og sådan noget. Men her skulle vi være hjemme klokken 19 og gå hver til sit klokken 19.30.  Jeg måtte dog ikke sove i templet, fordi jeg er en pige (det er åbenbart kun mænd), så jeg boede i damens, som laver maden, hus, 15 min væk.
En anden ting som virkelig også overraskede mig ved templet var, at når de skulle tage maden begyndte de at synge alle mulige ”mærkelige” sange. Jeg var helt vildt forvirret første gang, hvad skulle jeg gøre? Skulle jeg tage af maden? Synge med? Bede? Lukke øjnene? Virkelig overrasket og følte mig meget utilpas, haha. Plus ingen af dem har hår på hovedet, de er alle sammen helt skaldede hahahah.
Jeg er virkelig glad for at bo så tæt på Tokyo. På et tidspunkt skulle vi nå et tog, hvor Keegan så siger ”YES. Kun 45 minutter til toget kommer.” Jeg var helt målløs.. KUN? Jeg har aldrig ventet mere end 6 minutter på et tog, for der kommer altid et nyt. Alt er bare meget hurtigere herovre ved mig! Så lækkert.
Men vi fik set en masse ting, var i bjergene, fik set en wrestling match live, rotary møder, biografen og alt muligt. Vi tog hen til en meget berømt by; Kurashiki, som er en meget gammel by. Og det var så smukt! Samtidig har de også tidligere haft en lille forlystelsespart, en mindre udgave af TIVOLI! Og de havde H.C.Andersen statue, den lille havfrue, vikinger og et stort klokketårn, som spillede melodier klokken tolv og havde små eventyr indeni. SÅ FANTASTISK! SÅ NOSTALGISK. Fik helt tårer i øjnene af det, - helt sikkert en af de bedste overraskelser nogen nogensinde har givet mig.

大阪,  Osaka-tur med 2 veninder fra skolen.
Fik lige en dags hvile, før jeg igen skulle afsted! Afsted mod Osaka, med to veninder fra min skole, Fujiko og Kotomi. Vi tog natbussen derover og skulle bo på hotel i 3 dage. Havde sådan glædet mig! Vi fik shoppet en masse, fandt også en tiger-butik (den eneste i hele Japan!!). Vi tog i et kæmpe spa-center, kaldet ”world spa”. Det var på 3 etager, en tiger-butik (den kaldet "3 dage. Havde sådan glædet mig! Vi fik shoppet en masse, fandt også en tiger-butik (den å 3 etager,  og havde mange forskellige spa’e på etagerne. Jeg var på ”Europa” etagen, hvor de havde fra Rom, Finland, Spanien og alt muligt! Og det var simpelthen såååå nice! Desværre ingen billeder, eftersom det var forbudt hahahha. Så tog vi også lige en tur forbi Universal Studios Japan. Og det var mega nice! Meget bedre en Disneyland, deres forlystelser er sååå fede og har virkelig mange special effects! Helt klart et besøg værd, hvis I lige kommer forbi Japan, - kan dog forestille mig det også er godt i USA og hvor de nu ellers har parker henne.

広島と京都,  tur med udvekslingsstudenterne til Hiroshima og Kyoto.
Så skulle jeg endelig på den næste tur med udvekslingsstudenterne (hvorfor har vi sådan et langt ord for det? Det er mega træls at skulle skrive hele tiden. Det er nemmere på japansk, hvor det kun har tre tegn! 留学生). Nå, men denne her gang var det kun mit distrikt, og Sumi (Korea) og Julia (Brasilien) var heller ikke med, øvøv! Altså turen i sig selv, var okay, vi fik set en masse ting, men det var mega dårligt planlagt. Vi havde knap nok tid til at tage billeder og skulle løbe frem og tilbage for at nå det hele! Men en ting, der virkelig gjorde indtryk på mig, var Freds museet i Hiroshima. Det er til minde fra da Hiroshima blev bombet af en atombombe. I starten ser man bare billeder og film, hvordan det så ud bagefter og sådan noget. Men så kommer man til breve, hvor folk har skrevet, hvordan de oplevede det. Hvordan de så deres børn smelte for øjnene af dem, hørte folk der lå og skreg efter vand, fordi det brændte og sådan noget. Tårerne pressede sig godt nok på! Og jeg var helt mundlam, vidste slet ikke, hvad jeg skulle sige bagefter.
Vi boede på de mest luksuriøse hoteller, det var mega nice! Så har man da prøvet det. Og på det ene hotel var det på 33. Etage eller sådan noget, det var virkelig den fedeste udsigt, udover havet endda!

富士山tur mod Mt. Fuji med Jasmine, min værtsmor og Takai-chan!
Så tog vi lige på en lille tøsetur! Vi kørte derover i bil, og skulle have været i ”FujiQ Highlands” en kæmpe stor ,mega fed forlystelsespark, men den var desværre lukket pga. Kraftig vind. Så vi endte med at tage til Mt. Fuji i stedet for. Da vi kom op, var der desværre helt toget og MEGA koldt, så man kunne ikke se 2 meter frem og man frøs som bare pokker. Bagefter tog vi på hotellet, hyggede os med øl og karaoke!
Da jeg vågnede næste morgen, havde jeg det virkelig skidt. Og jeg kunne ikke forstå hvorfor, fordi jeg havde jeg kun drukket 3-4 øl dagen inden. Men da vi gik ned til morgenmad, begyndte jeg så at kaste op L. ØVØVØV! Men vi tog alligevel i FujiQ, det var mega varmt og jeg havde det kanondårligt. Jeg prøvede ikke nogen forlystelser og efter 20 minutters tid, endte jeg med at gå tilbage i bilen, for at kunne ligge ned og sove. Øv, hvor var det ærgeligt. Og stakkels Jasmine også, - hun blev nødt til at prøve alene haha. Men jeg var syg i et par dage efter og spiste ikke NOGET SOM HELST i 3 dage! Øv altså.

,  Kirsebærtræer!
ÅÅÅH JAAA. Så blev det endelig tid til Kirsebærtræerne, noget af det som jeg havde glædet mig allermest til. Og det var ikke nogen skuffelse! Det var simpelt hen SÅ smukt! Jeg fik også set det en masse gange, hvor vi tog i forskellige parker og sad under træerne og spiste og hyggede os. Så fantastisk!!!

Jeg er træt af at skrive.. Undskyld. Men ellers har jeg bare været sammen med udvekslingsstudenterne, min værtsfamilie og sådan. Har haft en masse sleep overs, været ude at sejle, på sightseeing i Tokyo og sådan noget! Jeg nyder det virkelig meget. Er ked af at jeg ikke har nogle billeder, men kom til at slette alle billederne på min computer.. Nice. Men tror jeg har fundet en vej at få dem tilbage! :)

後2ヶ月så har jeg kun 2 måneders tid tilbage.. Og hvordan har jeg det egentlig med det? Hm. Jeg glæder mig selvfølgelig til at komme hjem, se mine venner og dejlige familie igen, komme tilbage til hverdagslivet og så videre.. Men jeg elsker det virkelig også hernede. Jeg har nogle fantastiske venner, som jeg virkelig er kommet til at elske utrolig højt på bare 10 måneder. De har været der gennem alt hernede, forstår 100% hvad jeg mener og har været igennem, vi er blevet så tætte. Og jeg ved ikke rigtigt, hvordan jeg skal få en hverdag til at fungere uden dem længere. Jeg har også en helt fantastisk værtsfamilie (og har alle de andre dog også været!!) som jeg slet ikke har lyst til at forlade, jeg føler mig en del af familien og jeg har det så sjovt med dem. Virkelig nogle af de dejligste mennesker jeg nogensinde har mødt. Tanken om, at jeg skal hjem lige om lidt, får mig ofte til at græde. Så sent som i dag, sendte Júlia (Brasilien) et billede til mig, hvor der stod, at hun skulle tilbage til Brasilien om 1 måned og 3 dage.. Og det fik mig til at græde. Tror det her bliver det hårdeste jeg nogensinde skal igennem, det bliver at forlade mit liv hernede. Shit.

Kyskys, Helena J

1 kommentar:

  1. Huha jeg kan godt forstå du syntes det er svært at skulle til at vende snuden hjem igen. Det er meget mærkeligt at sige farvel til nogen mennesker som man har knyttet sig så meget til. På den anden side er det også fedt at komme hjem til ens familie og de venner man har derhjemme.

    Der er intet der står i vejen for at man kan tage tilbage og sige hej til værtsfamilierne. Det handler om at holde kontakten ;)

    - lille opmuntring fra Christian

    SvarSlet